Yndlingsdag

Puttede med min P i nat, vågnede op til en sms fra min veninde, om at vores 3. blok var aflyst og vi havde fri klokken 12 – skulle også kun møde klokken 10. Tiden gik stærkt, og klokken blev 12. En times træning af de kæmpe guns der stadig er underopbygning, hihi. Legede jernkvinde og tog bussen hjem i shorts. Dårlig ide. Det er sgu for koldt, egentligt.
Nu skal der laves lidt lektier også bliver det hurtigt sjovt igen, for så skal jeg ned og træne de små søde børn på mit gymnastikhold også bagefter det ud og få en lille bid mad og en masse snakke med mine søde veninder :)

Jeg er glad, fordi det er sådan jeg har det bedst. Så det er det jeg vælger at være. Smider alt det dårlige væk og lader det ikke fylde. Hvad gør man med fejl? Man lærer af dem. Færdig, bum. Ret ryggen, smil og … man kan ikke være god til alt i hele verden.

IMG_2751

Chokoladeboller

chokoladebollerSe lige de her chokoladeboller! De indbyder til hygge, film og stearinlys. Igen kommer det med efteråret ind, den akutte trang til noget sødt – hvorfor var det dét der blev efterladt fra sommeren? Men jeg skal faktisk slet ikke smovse mig i dem her, de skal nemlig med til halloween-hygge med min klasse, og da tiden er fyldt ud den her uge, måtte de jo bages nu og komme en lille tur i fryseren :)
Opskriften er oprindeligt fra krisserscookiecrumble, dog med lidt ændringer

Til 15 boller
50 gram gær
2 dl lunken vand
1,5 tsk salt
6 tsk sukker
3 tsk kanel
100 gram blødt smør
4 dl naturel yoghurt/skyr/vanilie yoghurt/etc
2 æg
200 gram mørk chokolade
700-800 gram hvedemel
100 gram havregryn

Tænd ovnen på 200 grader.
Opløs gæren i vandet og kom salt, sukker og kanel op i. Bland herefter yoghurt, blødt smør og æg sammen og kom det op i blandingen. Tilsæt så den mørke hakkede chokolade og kom melet i lidt efter lidt, indtil alt melet er æltet ind i dejen. Den skal være blød og lidt klæg, meeeen, man skal kunne arbejde med dejen uden, at den er våd og klistret. Sæt så dejen til hævning et lunt sted i cirka 30 minutter.
Form derefter bollerne til 15 og pensl med æg.
Kom bollerne i ovnen i 20 minutter og nyd dem en efterårsaften med en kop the i hånden :)

Morgenmadslykken

morgenmadHvis der er noget jeg elsker, så er det morgenmad. Min P driller mig altid med, at jeg ikke kan ligge stille og se fjernsyn om morgenen, hvis jeg ikke har fået min morgenmad – men det er da klart, når det er det tidspunkt på døgnet, hvor jeg er allermest sulten. Til hverdag plejer det ikke at være fancy eller smart, egentlig bare noget havregryn med mandler og rosiner, men det holder mig mæt længe, og det er rart, når man skal i skole :)
Men weekenden, der snakker vi andre sager, helst pandekager lavet på banan, eller vafler. Glæder mig allerede til weekenden ;)

Til 6 små pandekager
1 æg
En moden banan
Havregryn (efter ønsket konsistens)
1 dl mælk
En lille slat kanel

Mos bananen og kom de andre ingredienser i. Havregryn kommes i efter ønsket konsistens, det skal dog siges, at der en del i, da mælken ellers vil flyde ud på stegepanden.

Steg derefter dem de små i lidt olie og kom yndlingstoppings på :)

Efterår

efterår

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg synes efterår er fantastisk eller forfærdeligt? De fine farver, stearinlys i vinduerne, putte-vejr og fine gåture i skoven – men samtidig mørke aftner, kolde morgener, regn, blæst og tanken om vinteren der er på vej. Jeg er udpræget sommerbarn, fødselsdag i sommerferien, liver op i foråret og er forelsket i sommeren. Hvert år kommer det bag på mig, hvor meget mere energi jeg får om sommeren. Men på den anden side, så elsker jeg påklædningen om efteråret – ikke helt pakket ind i uld, vinterjakker og kæmpe støvler, men lag på lag, mine yndlings striktrøjer og strikkjoler kommer frem :)
Måske har hver årstid sin charme? For egentlig er det jo ligeså lykkeligt at ligge på stranden, som at sidde med min P i hånden, en kop chai-the og se sneen dale ned udenfor.

efterår2

Ugen der gik

Ugen der gik, som er den første uge efter efterårsferien. Den der 3.g skal lige ned med nakken! Snart kommer SRP og udelukkelse fra samfundet i 2 uger. Meeen, livet er nu ikke det værste vi har.

600622_10201786735685624_1846977421_n

…Putning med verdens bedste hvalp

1379704_10201786730285489_1275835404_n

…Drømmer mig tilbage til magasin-læsning, morgenmad og sol i Tyrkiet

1382287_10201786729445468_605844708_n

…20% på alt i SuperBrugsen skulle udnyttes, og der blev handlet køkkenmaskine (julegave – fik jeg sagt jeg synes min mor og far er søde?!), tons vis af mad og selvfølgelig fire poser chips – for det er dét vi skal ha’ masser af, det er rigtigt lillebror M

1390510_10201786728205437_1641428298_n

…Tilbage til træning i mine vante rammer. Jeg er en sucker for sved, udmattelse og tunge vægte. Det er dér mit overskud kommer fra1385637_10201786725565371_1399768055_n

…Prøvesmagt Questbar’s white chocolate raspberry

1378324_10201786724325340_1418137685_n

…Spist lækker frokost på en søndag, hvor jeg skulle lave aflevering og lektier

1380243_10201786723365316_948085794_n

…Et medlemsskab jeg aldrig stopper med at betale. Knæk nu den cancer

Alt i alt en dejlig uge, som også har været fyldt med kærlighed, kys, gåture i skoven med hundebassen og min P i hånden, gymnastik og en masse skole. Det går da meget godt!