Chips

Franske kartofler er måske så meget sagt.. Men sprøde og sunde kartoffel chips vil jeg kalde dem. Der er ikke brugt olie eller andre gøglede ting :)

IMG_6773

Til 2 plader 
2 kartofler
Salt

Start med at tænde ovnen på 225 grader.
Vask så kartoflerne og skær dem på et mandolinjern eller hvad man nu lige har, så kartoflerne bliver i fine, tynde kartoffelskiver.
Læg dem så på bageplader med bagepapir og drys salt henover.
Kom dem i ovnen på 225 grader i ca. 20-25 minutter.

 

 

Thebirkes med remonce

Hvad andet hører en weekend bedre til end hjemmebagte thebirkes? Min kæreste er stor, stor fan af de små lækre thebirkes :) Så han skulle forkæles og jeg skulle have en undskyldning for at bage lidt lækkert.

IMG_6768

10-12 thebirkes med remonce
100 g smør
1 dl mælk
1 pakke gær
0,5 tsk salt
1 spsk sukker
125 gram hytteost
350 gram hvedemel

1 æg
Birkes

Remonce:
50 gram smør
40 gram sukker
Kornene af en vaniliestang (eller 1 tsk vaniliesukker)

Smelt smørret, kom mælk og gær i op i stor skål. Rør rundt indtil gæren er opløst. Som så sukker, salt og hytteost i og bland. Til sidst kommen så melen i. Derefter kommes dejen ud på bordet og æltes godt.
Så laves remoncen og her skal alle dele bare blandes godt sammen. Det kan være en fordel, hvis smørret har stået ude i 5 min.

Dejen rulles så ud til en stor firkant på et meldrysset bord og remoncen kommes på over det hele.
Læg derefter 1/3 ind over midten og gør det samme med bunden, så det kommer 3 “lag”. Skær dem ud i 10-12 stykker og sæt dem til hævning i 30 minutter på en bageplade.
Til sidst kommes der æg på toppen og strøs med birkes.

Bages ved 225 grader i 12-15 minutter.

 

IMG_6765IMG_6766

Weekend

Ugerne er hårde og lange, dog fyldt med træning, kærlighed og gode veninder.  Især weekender med ham her, kærligheden i mit liv, gør mig lykkelig. Foto den 28-09-2013 kl. 14.36

Fyldte auberginer

Jeg har efterhånden været vegetar en del år og elsker heldigvis grøntsager i alle afskygninger. Og disse fyldte auberginer er ingen undtagelse, især ikke på sådan en trist regnvejrsdag som det er idag :) 

Jeg lavede det til frokost efter jeg havde været oppe og træne og var derfor godt sulten, men jeg kunne kun spise en, så de mætter godt. 

Til 2 halve
1 aubergine
1 ds. hakkede tomater
1 lille dåse majs
5 friske champignoner
1 lille løg
1 fed hvidløg
Lidt ost
Salt, peber 

 Start med at tænde ovnen på 180 grader og skær så auberginen over på langs og udhul dem, så man kun har lidt af aubergine-“kødet” og skallen tilbage. Kom så lidt salt på og lad det trække. 

Skær champignoner , hvidløg og løg ud i små stykker og svits det i en gryde med lidt olie. Kom så majs i og bland rundt. Til sidst kommes de hakkede tomater i gryden og der smages til med salt og peber. 

Derefter kommes fyldet i auberginerne og de bages i 40-45 minutter.

Spis dem evt som tilbehør til aftensmaden eller med en frisk salat. 

Hummus

Der findes 1000 forskellige versioner af hummus; med og uden tahin, hvidløg, gøglede krydderier, you name it. Men efter jeg var i NY og fik en super god hummus, måtte jeg prøve selv. Det er en down-to-earth hummus, fordi jeg gad ikke handle så meget ;)

Til 1 stor skål
250 gram kikærter (kogte)
2 fed hvidløg
3/4 dl smagsneutral olie
2 tsk paprika
Saften af en halv citron
1 spsk solsikkekerner (kan udelades)
Et drys cayenne peber
Salt
Lidt vand

Husk at vægten efter kogning af kikærter stiger en del, så hvis man ikke bruger færdigkogte kikærter, skal man ikke koge 250g.

Kom alle ingredienser i en blender eller brug en stavblender, minihakker etc og blend det til en ensartet masse. Smag til med salt og evt de andre krydderier. Det skal være en tyk masse, men ikke med klumper eller alt for tyk. Suppler med vand til at få den rette konsistens :)