Hindbærmuffins

Chokoladekage med mousse

Jeg er et kageøre. Jeg elsker kage, især hvis det involverer chokolade. Men jeg elsker også træning, min sunde livsstil og den krop man kan skabe gennem kosten. Så jeg spiser nærmest aldrig normal kage med sukker, hvedemel og en masse fedtstof. Jeg takker nej til kage i skolen og spiser mig en et stykke frugt, når vi er ude til gøgler-ting med familien. Jeg ved efterhånden at jeg ikke kan tåle de mængder sukker og især fedtstof, som jeg kunne før  i tiden. Jeg døjer med en irriteret tyktarm og det er bare at være naiv, at fylde mig med dårlig mad og forvente at jeg har det fint efterfølgende, for jeg kommer til at ligne en i 9. måned og har mavesmerter resten af dagen. Det samme gælder når jeg spiser hvidt brød og hvid pasta. Egentlig tvinger det mig jo bare til at lade det usunde være, ligesom jeg gør i hverdagen, så det er ikke fordi det skal gøres til et kæmpe problem. Jeg har jo trods alt selv valgt at lave som jeg nu gør :)

Men det det skulle handle om, var ikke mig, men derimod det vidunder af en kage som jeg bagte i fredags. Oh my freaking God. Ingen ord kan beskrive den kærlighed <3 Jeg har måtte spise et stykke hver dag i weekenden og ligefrem glædet mig til tiden på dagen kom. Idag var det efter min 12km’s løbetur i høj sol og uden modvind. What a day. Senere gik jeg tur med min dejlige kæreste hånd i hånd og snakkede om da vi gik i folkeskole (endda sammen, fjollet:)). Jeg elsker ham mere end noget andet! Han gør mig så glad altid – og motiveret “du bliver ikke klar til halvmaraton af at løbe en 5km’er skat”….. ;)

Tilbage til kagen! Jeg fandt inspiration på en blog som hedder sundhedsbanditten.dk og det er faktisk en blog jeg fandt for nylig. Men den her kage sprang mig i øjnene og jeg har tænkt på den siden mandag. Dage til klokken 16 og træning bagefter indbyder ikke til kagebagning – Damn you BG.

brownie2.jpg

Til 1 kage, vurder selv kageformens størrelse
Kagen:
1 banan
5-6 dadler (100 gram)
100 gram kokosmel
3 spsk usødet kakao
100 gram skyr
3 store æg
2 tsk bagepulver
1 dl havregryn
40 gram honning
1 tsk vaniljesukker eller pulver
100 gram 80% chokolade

Chokolademousse:
1 moden avokado
2 spsk usødet kakao
2 spsk skyr
30 gram honning
2 tsk vaniljesukker eller pulver
50 gram kokosmel
50 gram smeltet 80% chokolade

Først tænder du ovnen på 200 grader. Så laver du dejen til kagen ved at: mose bananen og dadlerne og blande de to ting sammen. Bland så kokosmel og skyr med i. Så tilsættes æggene og der blandes godt. Brug en elpisker eller køkkenmaskine. Så blendes havregrynene til fint mel og det kommes op i blandingen sammen med honning, bagepulver og vaniljesukker. Hak chokoladen groft og kom op i til sidst. Bland godt. Kom dejen i en form og bag i cirka 25 minutter.

Når kagen er afkølet laves moussen ved at blande alle ingredienserne sammen. Moussen skal ikke smage af avokado. Det kan være en fordel at blende kokosmelet, så der ikke er stykker af kokosmel i moussen – men det er en smagssag.

Kom så moussen oven på kagen og hak til sidst et par mandler og kom på toppen :)

brownie1.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hindbærmuffins