Brownie
Jeg har en svaghed for brownie. Eller, jeg har en svaghed for alt med chokolade. Allerhelst, hvis det involverer chokolade med procenter over de 80 :) Da jeg var i Berlin, købte jeg en chokolade med 99% kakao – det var ikke fordi man kunne spise en hel plade på en aften ;)
Jeg har faktisk fundet opskriften på sunderehverdag.dk, som er en jeg følger på instagram. Dog har jeg ændret i opskriften, da jeg fx ikke kan tåle gulerødder, som hendes indeholdte 300gram af.
Til 1 kage
10 friske dadler
140 gram nødder, brugte 100 gram hasselnødder og 40 gram mandler
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
300 gram fintrevet squash
3 spsk usødet kakao
30 gram mørk chokolade, helst en ved de 80%
Lidt salt
Tænd ovnen på 180 grader.
Riv squashen fint og klem vandet ud af den, derefter skal dadlerne udstenes og moses godt og grundigt. Derefter blandes squash og dadler og røres rundt indtil det bliver en glat masse. 100 gram af nødderne køres til mel i en blender og 40 gram grofthakkes. Det kommes op i blandingen og der røres godt. Derefter kommer man kakaopulver, grofthakket chokolade, bagepulver, salt, vaniljesukker i blandingen og der røres godt, indtil massen er glat og fin.
Til sidst kommes dejen i en form beklædt med kagepapir og dejen trykkes ud. Bag den i cirka 40 minutter.
Den er lidt “våd” i det – men den er færdig :)
Ingen kommentarer endnu